Elektrikere skal holde sig i god fysisk form

Elektriker kræver en fysisk god form.
Elektrikere har det fysisk hårdt viser ny undersøgelse.

Elektrikere har det hårdt. Det er de fleste danskere klar over, når de ser, hvordan en elektriker kravler rundt på alle fire og er oppe i samtlige hjørner, når der skal installeres en ny lampe eller kontakt. Derfor kommer det nok ikke bag på de fleste, at det at være elektriker igen bliver fremhævet som et af de hårdere erhverv på arbejdsmarkedet. Og nu viser en arbejdsmarkedsundersøgelse der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø altså også, at der er noget om snakken. Elektrikere slider mere end den gennemsnitlige lønmodtager. Derfor vil vi gerne sætte lidt fokus på området med nogle tips til, hvordan man som elektriker kan holde sig sundere og i god form.

Dette kan en elektriker gøre for at holde sig i form

Selvom man som elektriker har et fysisk krævende job, er det vigtigt, at man ikke bare slapper af, når man har fri. For at kroppen skal kunne holde til det daglige pres, som for eksempel elektrikere udsættes for, er det vigtigt, at man sørger for at holde den sund og stærk. Dette kan gøres med få enkelte øvelser og den rette kost.

Det kan lyde meget overvældende at skulle træne og spise rigtigt, for at kunne holde et job, men sådan er det ikke. Der er jo ikke tale om, at man skal være eliteudøver af nogen art. Ved at lave nogle armbøjninger, rygbøjninger og mavebøjninger et par gange om ugen er man godt med. Således sørger man for, at ryg og læn bedre kan stå imod det pres, som man udsætter kroppen for som elektriker. Derudover er en ugentlig løbetur en rigtig god idé til at styrke ens benmuskler. Det er også vigtigt at huske på, at motion er med til at øge motivationen, for det arbejde vi laver i hverdagen.

Med andre ord, så er det vigtigt at holde sig i gang, når man skal passe et krævende job som elektriker eller el-installatør, der byder på mange fysiske belastninger i hverdagen. Det er egentlig ligegyldigt om jobbet udføres siddende eller i bevægelse, det handler om at give en selv de bedste forudsætninger for at kunne løse jobbet tilfredsstillende.

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar

Din e-mailadresse holdes skjult.


*